Din bolig på ældrecentret
Her kan du læse om, hvad der hører med til din bolig, og hvad der gælder for fx rengøring, tøjvask og ydelser fra pedellen.
Brandalarm-anlæggene på ældrecentrene er ABA anlæg.
Det betyder, at
- der sidder en røg-/varmeføler i alle lejligheder, alle fællesrum og personalerum
- hvis der udvikles røg eller varme over 60 grader, går alarmen i gang
- alarmen aktiveres på personalets telefoner og alarmen går i gang på alle afdelinger og i vagtstuen.
- personalet kan se i brandskabet, hvor det brænder
Personalet er oplært i brandbekæmpelse og anvendelse af brandtæpper, pulverslukkere og CO2-brandslukkere.
Brandvæsenet er fremme i løbet af 10 min.
Alle lejligheder er bygget sådan, at hver lejlighed kan brænde mindst 1 time, før branden vil brede sig til andre rum.
Obs
Vi anbefaler af sikkerhedsgrunde, at der ikke tændes stearinlys i boligen.
Se kommunens rygepolitik.
Der er dørtelefon ved hoveddøren. Når hoveddøren er låst aften og nat, ringer du på dørtelefonen og oplyser, hvem du er.
Personalet kan derefter låse op via deres telefoner.
Du er selvfølgelig velkommen til at invitere gæster. Du kan evt. låne service, stole og borde fra fælleslokalet. Du har også mulighed for, hvis I er mange, at låne et lokale på ældrecentret.
Du kan bestille mad til dine gæster se de gældende priser og betingelser på det enkelte ældrecenter.
Dine gæster er velkomne til selv at medbringe mad. Dine pårørende må gerne lejlighedsvis overnatte hos dig.
Hvis der er forhold vedrørende din bolig, som du mener bør løses – f.eks. vedr. faste installationer og andet inventar, kan du henvende dig til kontoret eller personalet, som giver din besked videre til pedellen.
Posten, aviser og ugeblade fordeles dagligt af personalet.
Du bestemmer selv, om din post skal i din postkasse eller afleveres i din lejlighed.
Hvis der er brug for hjælp til at åbne og læse post, laves der aftaler med personalet.
Udgående frankeret post kan alle hverdage afleveres på kontoret eller på vagtstuen.
Din bolig rengøres som hovedregel en gang hver 14 dag.
Hvis dagen for din rengøring falder på en helligdag, ydes der erstatningsrengøring.
Hvis du har tilkøbt pakken "Rengørings- og plejeartikler" sørger vi for rengøringsmidler. Hvis ikke skal du selv sørge for indkøb af svanemærkede rengøringsartikler og affaldsposer.
Du og dine pårørende er altid velkommen til efter behov at supplere denne rengøring. Du kan låne støvsuger og rengøringsartikler på ældrecentret, hvis du har tilkøbt pakken med rengøringsartikler.
Arbejdsmiljølovgivningen skal overholdes.
Det betyder, alt efter indretning af lejligheden, at der kan være visse opgaver, som personalet ikke må udføre.
Vi har en løbende snak vedr. evt. udfordringer omkring møbleringen, og så finder vi en hensigtsmæssig løsning.
Er du korrekt forsikret?
Vi opfordrer dig til at kontakte dit forsikringsselskab for at høre, om dine eksisterende forsikringer også passer til dit behov i den nye plejebolig.
Plejepersonalet hjælper dig med at få lagt dit tøj til vask, når det er snavset.
Tøjet vaskes og tørres i vaskeriet, og personalet sørger for, at dit tøj kommer retur til dig.
Der er vaskes tøj hver dag.
Du skal være opmærksom på, at dit tøj skal kunne tåle at blive vasket i vaskemaskine.
Personalet vasker ikke tøj i hånden, og tøjet bliver ikke strøget.
Dit tøj skal mærkes med dit lejlighedsnummer. Du får udleveret mærker til påsætning på tøjet fra ældrecentret.
Vi beder dig om, at også nyindkøbt tøj mærkes. På den måde sikrer vi, at du får alt dit tøj tilbage efter vask.
Der er udvendig vinduespolering 6-8 gange om året.
Det er forskelligt fra sted til sted om indvendig vinduespudsning er en opgave for beboere/pårørende, spørg på det specifikke center, hvad der gælder, det pågældende sted.
Der er indvendig vinduespolering på fællesarealer 4 gange om året.