Instruks - Dokumentation af medicin i Nexus
Journalføring af borgers medicin, når Sundhed og Omsorg yder hjælp til medicinhåndtering.
At sikre borgeren en sikker og korrekt hjælp til medicinsk behandling.
Sundhedsfagligt personale i Sundhed og Omsorg i Ringkøbing-Skjern Kommune der:
- Via deres uddannelse har de rette sygeplejefaglige kompetencer
- Er oplært til at udføre og tage medansvar for den delegerede opgave
Borgerens medicin skal skrives på en medicinliste, såfremt borger får hjælp til medicinhåndtering. Medicinlisten skal omfatte receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin, dosisdispenseret medicin og medicin doseret af personalet samt medicin, som borgeren selv eller pårørende administrerer.
Følgende skal fremgå:
- Borgerens navn og cpr.nummer.
- Dato for ordination.
- Dato for seponering, hvis der er fastsat en dato.
- Den ordinerende læges navn eller navn på sygehuset.
- Medicinens handelsnavn og generiske navn.
- Medicinens art og styrke.
- Hvor meget medicin borgeren skal have af gangen (enkeltdosis og døgndosis).
- På hvilket tidspunkt borgeren skal indtage medicinen.
- Præcis behandlingsindikation
- Hvordan borgeren skal have medicinen (dispenseringsform).
- Om medicinen er dosisdispenseret.
- Om borgeren selv administrerer sin medicin.
- Om medicinen gives efter behov (p.n.), samt maximal døgndosis for p.n. medicin.
- Cave feltet skal udfyldes med navn på allergifremkaldende stof. Ved ingen allergier eller overfølsomhed skrives ”Ingen kendte”.
- Hvis lægen har angivet, at medicinen gives efter skriftlig aftale, for eksempel AK behandling eller op- og nedtrapning af medicin, skal denne aftale fremgå af den sygeplejefaglige dokumentation i handleplan.
Håndtering af antikoagulationsbehandling (AK-behandling):
Hvis lægen har angivet, at medicinen gives efter skriftlig aftale, for eksempel tbl. Marevan, skal denne aftale fremgå af den sygeplejefaglige dokumentation, under handleplan "Cirkulation" med overskriften "Antikoagulationsbehandling".
I medicinlisten kan behandling håndteres på en af følgende måder:
Behandling, for eksempel Marevan, registreres som fast medicin i flere administrationsrækker og der anvendes ugeprint.
eller
Behandlingen registreres i separat skema og der skal forefindes kalender eller skema hos borgeren, hvoraf det tydeligt fremgår, hvilken dosis der gives den pågældende dag.
Denne type ordination har ingen administrationstidspunkter i medicinoversigten.
Print af medicinliste i den elektroniske omsorgsjournal (EOJ):
Der anvendes ugeprint hos borgere, hvor medicin varierer fra dag til dag, det vil sige, hvor der ikke gives det samme antal tabletter eller dosis hver dag.
Der doseres altid ud fra nyt medicinprint eller ud fra den elektroniske udgave.
Der må ikke doseres fra forældet medicinliste. Obs ved dagsprint: Hvis der er ændringer gældende fra næste dag, skal printdatoen sættes til næste dag.
Medicinskemaet skal fremstå så der ikke forefindes overstregninger, markeringer eller lignende på medicinlisten.
Gældende fra den 1. februar 2015.
Udarbejdet af Margrethe Siig, Faglig drift og Udvikling.
Godkendt den 1. februar 2015 af Dorthe Gammelgaard Jensen.